Gedekød fra Dumpedalshus
- en delikatesse

 
 
 
 

Start
Kød
Opskrifter
Vores geder
Køb
Kontakt

Vores geder
Vores slagtegeder kommer fra det utraditionelle og økologiske gedebrug, Stenalt Gods lidt øst for Randers Fjord, hvor Dorthe Jensen og hendes mand Arne Fremmich er ved at opbygge en stor bestand af schweiziske Saanen-geder.
Når man bygger en bestand op, er der et stort overskud af bukkekid, og mange steder aflives bukkene straks efter fødslen, fordi der ikke er tilstrækkelige afsætningsmuligheder for kødet.
Vi kom i kontakt med Dorthe i forbindelse med en avisartikel for et par år siden, hvor Dorthe ærgrede sig over, at danskerne ikke ville spise det sunde og delikate gedekød.

Vi har selv holdt geder til eget brug i mange år og kunne genkende modviljen mod at spise gedekød, men det er dog vores opfattelse at holdningen så småt er ved at ændre sig.

Den slags holdningsændringer sker ofte lidt før i nærheden af de store byer, så vi foreslog Dorthe at sende et hold af små bukkekid til opfedning her hos os i håb om at interessen her ville være større.
Så siden det tidlige forår har vi haft folden fuld af charmerende og tillidsfulde geder.

Gederne er kommet til os som økologiske geder, men det må vi ikke kalde dem. Vi har gederne gående på en fold ved Rude Skov, som altid har været brugt til græsning, men det er et flerårigt projekt at få jorden godkendt til økologisk brug, så det må komme med tiden
Vi har dog valgt udelukkende at fodre gederne økologisk, så der ikke skal være tvivl om kødets sundhed.

Man kan undre sig over hvorfor der herhjemme er så udbredt en modvilje mod at spise gedekød, når det er så populært sydpå, for geden har jo været en del af dansk husdyrhold siden stenalderen.
Der er nok flere forklaringer.
I 1700-tallet blev det forbudt at holde fritgående geder, som ellers havde været den foretrukne måde, fordi gederne var hårde ved skovene på grund af deres smag for bark og kviste, og gedehold gik meget tilbage.
I starten af forrige århundrede og under verdenskrig blev geden igen en populær mælkeyder, særligt blandt de mindre landbrug, men det gav den samtidigt et ry som fattigmandsko, så med den generelle velstandsstigning røg geden ud i kulden igen.
Det er ikke utænkeligt, at geden som symbol på lav social status har været en væsentlig årsag til den udbredte skepsis overfor gedekød.

Mens vi er ved det med fordommene, er det værd at prøve at aflive en anden udbredt opfattelse, nemlig at geder er altædende og gerne spiser papkasser og konservesdåser.
Geder er oprindeligt bjergdyr og meget nøjsomme sammenlignet med fx køer. Så deres maver er skabt til at kunne fordøje grove vækster. Det betyder, at de har brug for strukturfoder som fx kviste og bark, hvis deres maver ikke skal ødelægges. Så hvis de primært spiser græs som er letfordøjeligt og ikke har adgang til mere grove foderelementer, vil de godt kunne finde på at kaste sig over en papkasse for at få ’udfordring til maven’.
Det skal dog ses som at geden mangler noget i foderet, og det må absolut frarådes at give geder papkasser og lignende, der kan være direkte skadelige for dyrene på grund af trykfarve, plast- og limrester, metalklammer mm.